Jeg har bundet knuder

på mig selv

jeg har båret

gamle knuder

der er blevet mig foræret

jeg har holdt mine hænder frem

åbne

klar til at give

til at tage imod

nu ser jeg

at jeg har holdt

knuder frem

som kun få

har kunnet gennemskue

i kredsen af kvinder

slipper jeg trådene

en af gangen

vikler de sig

fra hinanden

folder sig ud

strækker sig

fra jorden

fra roden

mod lyset

mod cirklen

i kredsen af kvinder

ligger jeg resterne

af de knuder

jeg har båret for dem

der kom før os

jeg slipper dem

for dem

der kommer efter os

det føles som dyb

kærlighed